Blog om Personlig Branding – Vejen til Øget Synlighed

Blog om Personlig Branding – Vejen til Øget Synlighed


Image

Citatet fra Oscar Wilde rammer lige ned i hjertet af, hvad personlig branding egentligt handler om. Handler om dig og om hvem du er som person. Uanset hvad, så har du et brand, om det så er som direktør for en stor virksomhed, ekspert inden for et fagområde, familiefar til 2 hold tvillinger, eller blot jobsøgende. Disse forskellige roller er med til at definere den du er, og ønsker du en større synlighed, må du også kaste dig ud i kampen om at synliggøre dig selv. For ikke at du skal stå på helt bar bund, har jeg sat følgende 4 punkter op, som vil kunne fungere som en prioriteret tjekliste for, hvordan du brander dig selv på den mest optimale måde:

”Be Yourself, Everyone Else is Already Taken”Oscar Wilde

1) Hvad brænder du for?

Mange ser på personlig branding ud fra devisen om, at det vigtigste er at fokusere på, hvordan omverdenen vil modtage ens budskab. Jeg er dog af den overbevisning, at hvis du får formuleret budskabet ud fra hvem du oprigtigt er, og ikke hvem du tror, du skal være, bliver dit budskab mere relevant for modtageren. Det skal komme indefra, og bliver aldrig godt, hvis du ikke brænder for emnet. Ingen bliver inspireret af blot endnu en strategipræsentation, en salgstale eller generelle betragtninger. Formår du derimod at levere en historie, hvor din passion virkelig skinner igennem, vil du opleve at blive lyttet til på en helt anderledes måde. Derfor: Mere hjerte, mindre hjerne!

2) Hvad passer til dit DNA?

Ikke nok med at dit budskab skal komme fra hjertet, men det skal også passe til den du nu er som person; dit DNA. Er du eksempelvis den mere udadvendte, iderige topleder, som alligevel falder i når virksomhedens strategi skal præsenteres og glemmer at få formuleret den gribende historie, som er vigtig i forhold til håndteringen af de interne såvel som eksterne interessenter? Har du sceneskræk, svært ved at forstå brugen af de sociale medier eller går den berømte sorte klap ned foran kameraet i interviewsituationer? Med andre ord, kortlæg dine styrker og svagheder og find derved ud af, hvad der fungerer for dig og hvilke områder du skal have hjælp til.


3) Hvad vil du gerne opnå?

Mange vil måske tænke, at dette punkt burde være nævnt som det første, men hertil kan jeg kun sige, at det i langt højere grad er sværere at fortælle hvad man gerne vil opnå med sit budskab, hvis man ikke kender sin historie og er nået helt ind til kernen af den. Så når du har historien på plads, og fundet ud af hvad der passer til dit DNA, er det tid til at lægge en strategi for, hvad du gerne vil opnå med dit budskab. Vil du styrke dit personlige brand som CEO overfor dine nuværende og kommende medarbejdere/eksterne stakeholders/bestyrelsen? Vil du fremhæve dine personlige kompetencer som leder, så headhuntere kan få øje på dig i forbindelse med at du er på udkig efter et nyt job? Vil du gerne være kendt som en ekspert indenfor et specifikt område, så du kan tiltrække nye og spændende kunder? Der er lige så mange spørgsmål som der er svar, så det vigtigste er, at du får tænkt grundigt over hvad dit mål med budskabet er, inden du kaster dig ud i de mange kommunikationsarenaer, der skal bruges til at få din historie ud.

4) Hvilke arenaer skal du være på?

Alt for ofte indenfor personlig branding ser jeg folk som kun fokuserer på de sociale medier, når de skal sprede deres budskaber. Her kan jeg kun sige: Stop op og vær kritisk og selektiv! De sociale medier er uden tvivl et fantastisk godt sted at være, men det er jo ikke nødvendigvis det rette sted for netop DIT budskab. Tænk derfor gerne ud over de traditionelle skrevne medier, når du skal vælge en arena for dine aktiviteter. Medierne er selvfølgelig oplagte arenaer, men også specifikke netværk, politiske organisationer, din virksomheds sociale medier, uformelle dialoger med dine medarbejdere, kaffemøder, konferencer mm. skal tages med i overvejelserne, når det kommer til at sprede dit budskab på den mest optimale måde.

Disse 4 ovenstående punkter skal selvfølgelig ses som værende med til at skærpe og udbygge de budskaber du allerede har i forvejen, og giver dig derved en samlet plan for din kommunikation.

Sidder du og tænker at du gerne vil i gang med det samme, men ikke helt kan overskue hvor du skal starte, så lad os tage en snak over en kop kaffe, hvor jeg kan rådgive om, hvad der passer til dig.

Tilbage

Del denne post